Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

​E-mail: kontakt@metaminds.dk, Tlf.: 51945409

PSYKOLOG MARIE LOUISE REINHOLDT-DUNNE

Autoriseret psykolog, Ph.d., specialist i kognitiv samt metakognitiv terapi til børn og unge

Vejen til at blive børnepsykolog

Jeg startede med at læse psykologi i 1998 og har min bachelorgrad i psykologi fra UCLA i Los Angeles, USA (2003), min kandidatgrad i psykologi fra Københavns Universitet (2005) samt doktorgrad i klinisk eksperimentel psykologi fra Southampton University, England (2010). Jeg er autoriseret af Psykolognævnet (2014) samt lektor i klinik psykologi (2017). Jeg har desuden været tillknyttet Stanford University, USA (2004) samt Macquarie University, Australien (2011) som en del af min forskning i emotionelle lidelser hos børn og unge.

Psykolog og forsker ved Københavns Universitet

Fra 2007 til 2023 var jeg ansat ved Københavns Universitet som lektor i klinisk og kognitionspsykologi på børne- og ungeområdet. Her var jeg ansvarlig for undervisning i anvendt klinisk psykologi samt teoretisk seminarhold omhandlende angst, depression, OCD, ADHD samt autisme spektrumsforstyrrelser hos børn og unge.

Kliniske efteruddannelser

Jeg har en 2-årig specialiseringsuddannelse i kognitiv adfærdsterapi til børn og unge (2009) og er Level 2 certificeret metakognitiv psykolog (MCT InstituteTM Registrered Therapist - Level 1, 2016 samt Level 2, 2018). Jeg har kortere uddannelser indenfor compassion focused terapi, acceptance og commitment terapi, mentaliseringsbaseret terapi samt mindfulnessbaseret stress reduktion.

Udrednings- og undervisningserfaring

Som en del af min forskning, samt kliniske arbejde som lektor ved Københavns Universitet, har jeg mange års erfaring med at udrede og behandle børn og unge. Baseret på denne erfaring har jeg siden 2015 været godkendt af Dansk Psykologforening til at undervise psykologer, der ønsker at specialisere sig på børne- og ungeområdet, i blandt andet Psykologisk udredning, Barnets

psykiske udvikling og udviklingsforstyrrelser, Valg af interventionsformer - børn og unge, Lovgivning og etik samt Forskningsmetoder. Jeg er også godkendt til at undervise i metakognitiv terapi til børn og unge og har blandt andet i 2023 undervist den norske samt svenske forening for metakognitive psykologer i metakognitiv terapi til børn og unge med angst/OCD.

Bøger og andre udgivelser

Jeg har siden 2007 forsket i kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi til børn og unge, hvilket har resulteret i en lang række internationale publikationer. Herudover er jeg medforfatter på bøgerne "Angst Hos Børn", som omhandler kognitiv adfærdsterapi til børn, samt bogen ”Metakognitiv Terapi til Børn med Angst” som er udviklet i tæt samarbejde med Professor Adrian Wells, der er grundlægger af metakognitiv terapi. Bogen er en metakognitiv behandlingsmanual som indeholder resultatet af mange års forskning i udvikling af metakognitiv terapi til børn og unge. For nyligt har jeg været med til at skrive bogen "Når dit barn har OCD: En forældrehåndbog" som giver rådgivning til forældre der mistænker at deres barn har OCD.

Privat

Jeg kommer fra Djursland men har boet i København og nu Nordsjælland siden jeg flyttede hjem fra USA og England i 2007. Jeg er gift og har 4 børn - 2 drenge på 6 og 12 år og 2 piger på 4 og 13 år. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Her sendes nyeste viden om psykologisk behandling af børn og unge til dig hver fredag. Du modtager ikke andre mails.

Du tilmelder dig ved at skrive navn og e-mail her: ​

Kontaktinformationer​

Metaminds ved Dr. M. L. Reinholdt-Dunne

CVR: 36122889

Postnummer, by & adresse

Fredensborg Kongevej 43, 2980 Kokkedal

Bredgade 36C, 1. sal, 1260 København K

Kontakt

E-mail: kontakt@metaminds.dk

Tlf.: 51 94 54 09