Tilmeld dig nu og vær sikker på at få en plads! Tilmeld dig ved at sende en mail til kontakt@metaminds.dk.
Baggrund: Nyeste forskningsresultater peger på at metakognitiv terapi er mere effektiv til behandling af børn med angst end traditionelle kognitiv-adfærdsterapeutiske behandlinger såsom for eksempel Cool Kids.
Dette kursus henvender sig til professionelle, der ønsker at:
- Få øget indsigt i angstlidelser hos børn og unge
- Stifte bekendtskab med den metakognitive terapiform til børn og unge med angst
- Høre om hvorfor og hvordan metakognitiv terapi er så effektiv
Der vil både være fokus på den teoretiske metakognitive model til generaliseret angst samt terapeutiske teknikker. Undervisningen vil veksle mellem oplæg fra underviser, gruppediskussioner og øvelser i metode, hvor deltagerne får mulighed for at afprøve de metakognitive teknikker med udgangspunkt i situationer fra deres daglige praksis.
Undervisere:
Marie Louise Reinholdt-Dunne, cand.psych. aut, er lektorgodkendt i klinisk psykologi med en PhD i klinisk psykologi. Marie Louise har mange års erfaring i metakognitiv terapi og er medforfatter på bogen ”Metakognitiv Terapi til Børn med Angst” som er udviklet i tæt samarbejde med Professor Adrian Wells, som er grundlægger af metakognitiv terapi. Marie Louise er certificeret metakognitiv terapeut (level 2).
Marie Tolstrup: cand.psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi (børn) og ekstern lektor ved Københavns Universitet. Marie er privat praktiserende psykolog, og har specialiseret sig i behandling af angstlidelser hos børn. Marie har desuden bred psykiatrisk erfaring efter mange år i børne – og ungdomspsykiatrien. Marie er certificeret metakognitiv terapeut (level 1).