Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Hjælp til børn og unge med skolevægring

Søger du hjælp til et barn med et bekymrende skolefravær? Hos Metaminds tilbyder jeg professionel hjælp til børn og unge med skolevægring. Jeg har min egen praksis, beliggende i området mellem Kokkedal og Fredensborg, og her hjælper jeg mange børn og unge fra hele Nordsjælland, bl.a. Hellerup og Hørsholm.

Hvad er skolevægring?

Skolevægring er et stigende fænomen, hvor børn og unge oplever store vanskeligheder ved at møde op i skole. Det adskiller sig fra almindeligt skolefravær, da det ofte skyldes stærke følelsesmæssige reaktioner som angst, stress eller depression snarere end skoletræthed og manglende lyst til at gå i skole.

Skolevægring kan opstå pludseligt eller udvikle sig gradvist, og det kan ramme børn i alle aldre, men ses oftest i overgangen mellem institutions- og skoleliv, fra indskolingen til mellemtrin, mellemtrin til udskolingen eller i forbindelse med skift til ny skole eller klasse.

Børn med skolevægring ønsker ofte inderligt at gå i skole, men overvældes af følelser, der gør, at de simpelthen ikke kan. Forældre oplever ofte magtesløshed og frustration, da de typisk ikke kan ‘tvinge’ barnet i skole uden at forværre situationen. Skolevægring er derfor ikke et udtryk for dovenskab eller modvilje, men et signal om, at barnet har brug for hjælp.

Tegn på skolevægring

Det kan være svært at skelne skolevægring fra almindeligt fravær, men der er en række kendetegn, der går igen:

  • ​Gentagende fravær eller sen ankomst til skole
  • Klage over fysiske symptomer, især om morgenen (mavepine, hovedpine, kvalme)
  • Kraftig modvillighed eller angst op til skolegang
  • Stærke følelsesmæssige reaktioner ved tale om skolen
  • Barnet trives socialt uden for skole, men isolerer sig når emnet er skole
  • Fraværet ledsages ofte af skyldfølelse eller bekymring

Det er vigtigt at handle hurtigt, da studier viser, at langvarig skolevægring kan føre til social isolation, lavt selvværd og forværrede psykiske problemer, hvis der ikke iværksættes hjælp.

Årsager til skolevægring

Skolevægring opstår sjældent uden forudgående problemer. Baggrunden kan være sammensat og ofte indbefatte en kombination af:

  • Angstlidelser (social angst, separationsangst, generaliseret angst)
  • Mobning eller sociale problemer i skolen
  • Akademiske udfordringer eller læringsvanskeligheder
  • Familieforhold (f.eks. sygdom, skilsmisse, konflikter)
  • Traumer eller belastende livsbegivenheder

Det er vigtigt at identificere de bagvedliggende årsager, da de danner udgangspunktet for den rette støtte og behandling.

Hvorfor er tidlig indsats vigtig?

En tidlig indsats er afgørende for at forhindre, at skolevægring udvikler sig til længerevarende problemer. Jo længere tid et barn er væk fra skolen, desto sværere bliver det ofte at vende tilbage. Tidlig opdagelse og handling kan forebygge, at barnet udvikler mere alvorlige psykiske problemer som depression eller kronisk angst.

Fordelene ved en hurtig indsats inkluderer:

  • Øget chance for hurtigt og succesfuldt skolecomeback
  • Mindskning af risikoen for social isolation
  • Forebyggelse af akademiske huller og lavt selvværd
  • Styrkelse af familie og netværk gennem støtte og vejledning

Jo tidligere familie, skole og relevante fagpersoner involveres, desto bedre er mulighederne for en positiv udvikling.

Kontakt mig og hør mere om min hjælp ved skolevægring

Der er god hjælp at hente for børn og unge, der kæmper med skolevægring. Kontakt Metaminds psykologpraksis og hør nærmere om den professionelle støtte jeg som børne- og ungepsykolog kan tilbyde. 

Min rådgivning og behandling tager altid udgangspunkt i dit barns konkrete udfordringer og ressourcer. Den tilrettelægges individuelt og kan for eksempel omfatte:

  • Samtaler med dit barn: Hjælper barnet med at sætte ord på følelser, bekymringer og tanker om skolen.
  • Forældre- og familiesamtaler: Rådgivning og støtte til jer som forældre om, hvordan I bedst kan støtte jeres barn og samarbejde med skolen.
  • Samarbejde med skole: Udarbejdelse af individuelle planer for tilbagevenden, tilpasning af skoledag og tæt kontakt mellem skole, hjem og psykolog.
  • Støtte til lærere og pædagoger: Viden og redskaber til at forstå og håndtere skolevægring i hverdagen.

Det kan tage tid at vende tilbage til skolen, men med en helhedsorienteret tidlig indsats, hvor barnets behov og trivsel er i centrum, opnås den hurtigste og bedste effekt.

Behandlingsopstart i Metaminds psykologpraksis

Behandling starter altid med en vurdering af udfordringer og vanskeligheder, hvilket sikrer, at jeg kan tilbyde den bedst mulige behandling​​. Denne vurdering indeholder samtale med forældre om barnets udvikling samt samtale og klinisk semistruktureret interview, der afdækker årsagen til skolevægring med barnet/den unge. Baseret på vurdering tilbydes individuelt tilpasset behandlingsforløb. 

Kontakt Metaminds i dag

Ønsker du at høre mere om mine behandlinger eller metoder, så kontakt mig gerne ved ringe til mig.

Jeg kan også kontaktes på:
kontakt@metaminds.dk

Kognitiv og metakognitiv terapi

Jeg har en 2-årig specialiseringsuddannelse i kognitiv adfærdsterapi til børn og unge og er Level 2 certificeret metakognitiv psykolog.

Udredning og undervisning

Som en del af min forskning, samt arbejde som lektor, har jeg mange års erfaring med at udrede og behandle børn og unge.

Tilskud til behandling

Hvis dit barn er medlem i gruppe 1, 2 eller 5 og har en let til moderat angstlidelse, OCD eller depression, så er der tilskud.

Kontakt mig

Kontakt mig for flere oplysninger og tidsbestilling

Såfremt du ønsker at bestille en tid til en konsultation, er du meget velkommen til enten at ringe, sende en e-mail eller benytte dig af min kontaktformular. Du kan selvfølgelig også kontakte mig, hvis du ønsker flere oplysninger om mit arbejde som børnepsykolog.

Kontakt os

Metaminds ved Psykolog M. L. Reinholdt-Dunne

Fredensborg Kongevej 43, 2980 Kokkedal

Telefon: +45 5194 5409

Mail: kontakt@metaminds.dk

CVR-nummer: 36122889

Læs vores cookiepolitik

Psykologpraksis til børn og unge

Psykologisk behandling og udredning. Praksis i Nordsjælland er placeret i rolige naturskønne omgivelser mellem Hørsholm og Fredensborg. 

Der er gratis parkering tilhørende klinikken.

Behandling tilbydes også online via Microsoft Teams.